Alle besøg i hjemmet er inkl. kørsel og opfølgning – max radius 40 km fra Kgs. Lyngby.

Ammepakken - En tryg ammestart

Ammepakken sikrer at I vil føle jer holdt i hånden hele vejen.

Forløbet inkluderer et tidlig ammebesøg, et opfølgende besøg samt efterfølgende telefonisk opfølgning.

Ammepakken består også af privat sundhedspleje. I får derfor ikke kun høj professionel ammevejledning, men også vejledning omkring babys udvikling og en bred børneundersøgelse inkl. undersøgelse af babys tunge-, læbe- og kindbånd. Derudover screenes jeres baby sprogligt, socialt og motorisk (normalpris kr. 3290,-). Hvis i som forældre mistænker en reaktion efter fødslen, screener jeg gerne for efterfødselsreaktion

Ammepakken inkluderer akut ammehjælp

Når du booker Ammepakken, er du sikret ammehjælp de første mange uger efter fødslen. Hvis du ønsker at sikre dig en akut tid lige efter fødslen, så skal du ved køb af ammepakke tilføje din terminsdato, så står Laura på kald lige efter I har født. (Laura skal dog have modtaget din bestilling af ammepakke, senest 2 uger før terminsdato.)

I Ammepakken indgår også et tilbud om NADA øreakupunktur, som giver dig 100% mental ro, ved at stabilisere balancen i organismen, mentalt som fysisk og medvirke til at øge mælkeproduktionen (normalpris 375,-)

Læs mere om NADA øreakupunktur her

Ammepakkens besøg

Første besøg

Første besøg vil ligge når i netop er hjemvendt fra hospitalet. Besøget vil skabe tryghed hos jer så i føler, at I har hjælpen lige ved hånden. Mælken løber ofte til når I kommer hjem, og I er derved sikret at få lagt en ammeplan, så I sikrer at jeres baby trives og får dækket sine behov.

Andet besøg

Andet besøg vil bestå af et opfølgende besøg, hvor vi gennemgår hele jeres ammestart, justerer og finpudser den ammeplan der tidligere er lagt. I det opfølgende ammebesøg vil jeg forberede jer på de naturlige ammebump i fremadrettet vil møde, så I føler jer sikre i jeres fremtidige amning.

Opfølgende samtale

Et par uger efter det sidste besøg, tilbydes i en opfølgende telefonsamtale, hvor I får mulighed for at få afklaret de sidste spørgsmål inden vores veje skilles.

Ammepakken består af:

  • Fuld børneundersøgelse – vægt og højde og vækstregistrering
  • Skriftlig ammeplan for en sikker ammeetablering
  • Motorisk, sproglig og social screening af barnet
  • Gennemgang af tunge-, læbe-, og kindbånd samt gennemgang af sutteteknik og evne til vakuum på brystet
  • Observation af en amning uden korrigering
  • Korrigering af amme- og sutteteknik for opnåelse af smertefriamning
  • Støtte og hjælp til 2-4 ammestillinger i eget trygge hjem
  • Guide til brug af ammepude
  • Støtte til bedre ergonomi hos den ammende mor
  • Vejledning i lejring af baby ved amning, så babys krop understøttes korrekt
  • Førstehjælpsbehandling til evt. sår og revner på mors brystvorter
  • Vejledning i brug/afvikling af suttebrik ved behov
  • Vejledning i brug af malkeudstyr og forebyggende brystvortepleje
  • Vejledning i brug af sut og andet babyudstyr
  • Guide til at få ro på baby såsom visning af svøbning af baby til ro
  • Vejledning i forebyggelse af sygdom og hygiejne

Pris 3695,-

Ydelsen er inkl privat sundhedspleje, børneundersøgelse inkl tjek af tungebånd samt tlf. opfølgning indenfor 1. måned.

Ved mulighed for at Laura kan stå på kald når i har født, skal bestillingen af ammepakken ske senest 2 uger før terminsdato.

Tilkøb NADA øreakupunktur 185,-

Weekend- og helligdagstillæg kr 395,-

 

Christina har købt Ammepakken og fortæller:

Vi valgte at købe ‘En tryg ammestart’ ved Lauras Babyunivers og det er de absolut bedste penge givet ud i forbindelse med at få et barn. Vi valgte både før og efter fordi jeg havde brug for at forstå hvad der var i vente, og ikke mindst sørge for at min kæreste, forud for fødslen, havde en ide om hvad han kunne hjælpe med den første tid, og forstå hvor kompleks amningen kan være i starten.

Laura mødte os i øjenhøjde en hverdagsaften, hvor hun ikke bare talte til mig, men talte til os som par og rigtig meget til min kæreste. Det gjorde at både jeg og min kæreste faktiske havde en lille forestilling om hvad vi skulle forvente, hvad vi skulle være obs på og ikke mindst hvad min kæreste kunne hjælpe med for at sikre vi kom godt fra start.

Og hvor fik vi brug for det!

Den viden Laura gav os, gjorde at vi reagerede allerede på barselsgangen da jeg havde ustyrligt mange smerter ved amningen og bare ikke troede på det som vi fik fortalt, om at det skal gøre lidt ondt. Så jeg ringede til Laura og hun kom lige så snart vi var kommet hjem. Hun stod klar og greb mig og os som famile. Fik sendt os afsted til klip af tungebånd asap, beroligende hjælp til mig, sendt kæreste afsted til indkøb på apoteket, hjalp med teknik. Og sidst min ikke mindst: tjekkede alt på vores vidunder var som det skulle være og gav os ro.

Vi ramte ind i flere kriser op til fødsel og lige efter, og Lauras fulgte op på mig og os flere gange for at sikre vi var ok. Og det var vi, på grund af hende. Jeg er så taknemmelig og glad for hendes vejledning og støtte. Hun giver hele sit hjerte og går ind i familier med alt hvad hun har. Oprigtigt, ægte og vanvittig kompetent og dygtig!

Jeg vil anbefale alle at give jer selv dette. Og hvis økonomien ikke rækker til den store pakke, så start med en online forberedende, og så køb en opfølgning til efter fødslen bare for at sikre i kommer godt fra start.

Jeg er endt med at fuldamme vores søn i 6 mdr uden problemer!

Tak Laura

Om Laura

Jeg er uddannet ammekonsulent hos Kompetencecenter for amning i Danmark. Denne uddannelse samt krav om erfaring igennem over 1000 timers ammevejledning i praksis og 95 uddannelsestimer, danner grundlag for at opnå en IBCLC-certificering – International Board of Lactation Consultant
Familiernes feedback er det som får mig til at blomstre og lige at tilbyde lidt ekstra. Jeg sætter en stor ære i relationsarbejdet, både med mor og far/partner, og jeg formår altid at skabe ro og tryghed – også når jeg siger “tak for denne gang”.

Jeg oplever, at familierne jeg besøger føler sig anerkendt og forstået ved hjælp af min evne til, at møde forældrene, lige netop der hvor de er. Mit samarbejde med familierne bliver altid nøje afstemt, så forældrene føler ejerskab over den ydelse de betaler for.

Lauras Babyunivers har fokus på hele familien, og inddrager både mor og far – og altid i øjenhøjde.

Læs mere om mig her